Vores verden

Er et vandværk ikke bare en stor samling rør, filtre og skruer? Både ja og nej. Et vandværk som Ulstrup Vandværk er både kompliceret og såre enkelt i den måde det fungerer på. Selvom kælderen her på Ulstrup Vandværk, ved første øjekast kan tage pusten fra de fleste uden kendskab til branchen, så er der en mening med hver eneste rørbøjning, kontrolpost og pumpe.


Tillad os at give dig et indblik i vores verden af vand:

  • Først pumpes råvandet op fra grundvandet fra en af vores 2 boringer ude i indvindingsområdet.

  • Indvindingsområdet er det område vi henter (indvinder) vores vand fra.
  • Et filter  på den nederste del af røret, sikrer at der ikke kommer sand med op fra grundvandet.
  • Vi har et SRO computerprogram på en tablet, så driftsmedarbejderen kan holde øje med boringen og styre den overalt – smart ikke? (SRO = System til Styring, Regulering og Overvågning af vandværket)
  • Vandet transporteres til vandværket i rørledninger under jorden.
  • På vandværket løber vandet først ned over en stor iltningstrappe, hvor vandet iltes.
  • Vidste du at vi ilter vandet for at frigive svovlbrinte?
  • Vidste du at vand med ilt også smager bedre?
  • Vidste du at vandet løber ned i bassiner med et tykt lag sand?
  • Når vandet iltes frigives jern og mangan og det bliver derfor tilbageholdt i filtret.
  • Vidste du at et filter består af sandkorn i flere størrelser?
  • Vandet opbevares så i 2 rent-vands-tanke indtil det skal ud til forbrugeren.
  • Når vandet skal ud til forbrugeren, har vi 5 pumper som vi bruger til at justere trykket i forsyningsområdet efter forbruget.

 

På Ulstrup Vandværk går vi meget op i at der skal være rent og pænt. Vand er jo noget vi alle sammen drikker og kommer i vores mad. Og derfor skal hygiejnen altid være i orden. Dette sikrer vi bl.a. med vandprøver og du kan læse mere om vores vandkvalitet her.